Nordiskt samarbete som alternativ till imperialism
Publicerat 22 maj, 2020
Västnorden utsätts för tryck från USA, Ryssland, och Kina. Alla tre vill ha regionens naturresurser. Mindre aktörer som t.ex. Grönland och Färöarna som med lock och pock tvingas att förhandla om samarbete riskerar på långt sikt att inte bara att förlora sina naturresurser utan också språk och kultur. Det nordiska samarbetet med en lång och bred tradition av samarbete i Västnorden kunde, rätt utformat, hjälpa regionen att utstå trycket från stormakterna. Jakob Buhl presenterar för Yggdrasil.fi en vision för det nordiska samarbetet som kan förbättra Västnordens möjligheter att rädda sig självt.
Polemikken om Grønland, Færøerne, Danmark og USA er også nået finlandssvenske medier. Det handler bl.a. om, at USA søger indflydelse ved at give et større pengebeløb til Grønland. Færøerne blev også tilbudt noget lignende, men takkede nej. Dertil kommer den famøse batalje tidligere på året, hvor Trump blev vred på Mette Frederiksen. Dette nåede også medierne i Finland.
Der er rift om de naturressourcer der kan gemme sig under smeltet is, om nye sejlruter og i høj grad også om strategiske interesser. Det giver alt sammen nye både udfordringer og muligheder for de arktiske, nordatlantiske og vestnordiske områder og stiller større krav til bl.a. farvandsovervågning, søredning og miljøovervågning. Ting der allerede blev taget op i Stoltenberg-rapporten (navngivet efter Stoltenberg sr.) fra 2009 (og bl.a. omtalt her side 15 i nr. 1 2009 ).
Danmark-Grønland på den ene side og Canada på den anden side, havde i årtier en fredelig rivalisering om territorier (bl.a. Hans Ø), mens USA længe har holdt sig mere i baggrunden trods medlemskabet i Arktisk Råd efter at den kolde krigs militære nærvær på bl.a. Nordgrønland ikke længere havde samme opmærksomhed fra deres side ligesom de trak sig tilbage fra Ísland. Men nu har de meldt sig på banen igen med fornyet interesse for Grønland – og også Færøerne. Dette har vakt stor debat i Danmark og debatteres flittigt på netmediet altinget.dk, hvor dog situationen bedømmes meget forskelligt og af enkelte bagatelliseres. Det spænder lige fra, at USA helt naturligt tilbyder sig som partner og genoptager tidligere aktiviteter som at genåbne konsulat til, at man vil underlægge sig landet og presse Danmark ud.
Rusland og deres forgænger Sovjetunionen har fortsat fiskeriaftaler med Færøerne og har opprioriteret deres tilstedeværelse i deres del af de arktiske områder ligesom man jævnligt fra Norge hører om øget militær tilstedeværelse.
Kina er konstant på udkig efter ressourcer og har bl.a. også været fremme i forbindelse med diskussionen om fremtidigt mobilnetværk på Færøerne.
De har også et godt øje til Grønlands muligheder – en sag der tidligere har været oppe i debatten og som også Yggdrasil.fi-redaktionen har omtalt, se her:
Det bør samtidigt bemærkes, at samtlige fem nordiske stater er medlemmer af Arktisk Råd som udover dem tæller USA, Den russiske Føderation og Canada.
Der er altså et massivt pres på nordatlantiske, vestnordiske og arktiske områder fra diverse stormagters side, lige nu altså særligt tydeligt fra USAs side. Tilbage i 2014 da vi skrev om det på Yggdrasil.fi, handlede polemikken især om Grønland og Kina. Norge oplever som nævnt også en øget russisk aktivitet. Norge med territorier som Svalbard, Bjørnøya og Jan Mayen.
I forlængelse af Stoltenberg-rapporten var det også på tale, at Sverige og Finland skulle deltage i afpatruljeringen af Íslands luftrum med (ikke armerede) fly, men disse planer kompliceredes.
Kan et øget nordisk samarbejde indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik, miljøovervågning, søredning blive et aktivt gode for lande som Grønland, Færøerne og Ísland samt betyde, at eksempelvis islandske, danske og norske myndigheder kan supplere og aflaste hinanden? Kan en udvidelse af Nordisk Investeringsbank eller oprettelse af en parallel institution tilbyde et alternativ til store investeringer i de nordlige områder? Sådan at de vestnordiske lande har et reelt alternativ til projekter der måske er for store til dem selv og hvor de ikke ønsker at føle en f.eks. dansk omklamring (eller selv Danmark ikke magter opgaven)? En sådan stor nordisk institution eller måske mere realistisk, netværk af institutioner og konkret, praktisk samarbejde i hverdagen samt eventuel oprettelse af sådan en finansieringsinstitution, kunne på en og samme tid afspejle de nordiske landes samlede interesser, aflaste den enkelte nordiske stat, give de små lande mulighed for at holde en armslængdes afstand til f.eks. Kina, Rusland, USA, EU og diverse gigantiske selskaber uden samtidig at lugte af f.eks. gammel dansk kolonimagt? På det kulturelle område har flere ting kunnet lade sig gøre og den i sin tid fælles nordiske støtte til Nordisk Samisk Institut kunne virkelig gøre en forskel for sådan noget som det traditionelt ret omkostningstunge ordbogsarbejde i instituttets regi. Her taler vi dog også om en finansiel udvidelse for at kunne gøre en forskel ved større samfundsinvesteringer i forhold til f.eks. infrastruktur og forskellige samfundsmæssige funktioner.
Når vi har institutioner som Nordisk Investeringsbank, Det nordiske miljøfinansieringsinstitut, forsvarsdelen i NORDEFCO, Stoltenberg-rapporten fra 2009 (og en ”Stoltenberg II” er muligvis på vej), Nordgen, Nordregio samt de forskellige vestnordiske institutioner og pengetanke og samarbejdsfora såsom Vestnordisk Råd, NORA, Vestnordenfonden (i alle disse er medlemmerne altid Ísland, Færøerne og Grønland – i nogle tilfælde også Kystnorge/Vestnorge), er det ganske nærliggende med en stor fællesnordisk satsning med intensiveret samarbejde militært og omkring miljøovervågning og redningsaktioner med videre, men også endnu en pengetank til f.eks. infrastruktur og investeringer i området som vel nok skulle være dækkende for hele Nordkalotten.
Fordelene kunne altså være, at et nordisk alternativ kunne gøre det lettere at holde en armslængdes afstand til f.eks. Kina, Rusland, USA, store selskaber, muligvis EU med flere, at den kunne aflaste de enkelte stater samt at et ”nordisk niveau” også ville være mere neutralt end en gammel dansk kolonimagt eller et Norge der lidt aggressivt varetager sine fiskeinteresser.
Canada er en meget aktiv aktør i området og det ved det danske forsvar alt om, men er jo trods at de ikke lægger fingrene imellem en mere ”lige partner”.
Visse kompetente danske debattører som f.eks. Martin Breum har på altinget.dk fremført det ironiske i, at det på sundhedsområdet nok snarere er USA der kunne lære noget af Grønland (om end med massiv dansk støtte) og Færøerne end omvendt Samt at grønlandske idéer om et velfærdssamfund er ganske anderledes end USAs. En anden ting som man savner at høre fra grønlænderne (som gerne vil tage imod pengene i modsætning til Færøerne der har sagt nej tak) er det paradoksale i, at Grønland formodentlig er det eneste sted et inuitsprog er levende og fungerer på de fleste samfundsområder i modsætning til og i kontrast til Alaska og Canada, hvor det langsomt er ved at forsvinde som dagligt talesprog jævnfør udtalelser fra gymnasierektor på Grønland og cand.mag i bl.a. eskimologi Brian Alerik Johansen. Han fremhæver, at de nye generationer overgår til engelsk alene. Sådan er det ikke på Grønland, hvor grønlandsk, trods en stærk sproglig dansk tilstedeværelse i samfundet, ikke er ved at forsvinde og er et sprog der optræder selvfølgeligt i bl.a. skoler, undervisning, kultur og medier. Disse to aspekter fremhævet af hhv. Breum og Johansen er underligt fraværende i debatten, men aktualiserer spørgsmålet om, om ikke en yderligere selvstændiggørelse af bl.a. Færøerne og Grønland i virkeligheden ville trives bedre under sådan en nordisk paraply, som f.eks. også kunne dække diplomatisk tilstedeværelse i udlandet ligesom i f.eks. Berlin for de fem nordiske stater. Sammenligner man Færøernes udvikling med Íslands, forekommer da også den nordiske orientering stærkere på Færøerne end i Ísland. Der kunne være mange fordele for mange forskellige parter i en sådan nordisk satsning. På nogle områder kunne det byde på samdriftsfordele og besparelser og nye muligheder, selvom det på andre også ville indebære investeringer og lån på f.eks. NiB-vilkår.
Jakob Buhl
Webredaktör på Yggdrasil.fi
Taggar: Färöarna > Grønland > nordiskt samarbete