Det nordisk-amerikanske topmøde i Stockholm

Publicerat 7 september, 2013

USA´s præsident mødtes med den svenske statsminister i Stockholm og statsministrene fra Island, Norge, Danmark og Finland var indbudt til arbejdsmiddag i Stockholm.
Det forlyder også, at det er begyndelsen på et årligt møde mellem de seks stater. Blandt emnerne var konflikten i Syrien, klimapolitik og den nogle steder kritiserede frihandelsaftale mellem EU og USA, men konflikten i Syrien stjal billedet.

Topmødet i Stockholm mellem de fem nordiske statsministre og USA’s præsident, har fået spredt dækning rundt omkring i de nordiske medier som her i danske Politiken og her i finlandske Yle

Fokus har fremfor alt været på det egne lands statsministers møde med Obama. I Danmark har omtalen især drejet sig om Syrien-konflikten, hvor den danske regering påberåber sig ret til militær intervention uden FN-mandat på et grundlag, som diskuteres her i en artikel i den danske avis Arbejderen. Alle andre nordiske stater forlanger FN-mandat.

I værtslandet Sverige og i Finland ligger en ulmende NATO-debat, hvorfor et møde med USA’s præsident potentielt vil kunne udlægges som et problem for neutraliteten og kunne antyde en eventuel tilnærmelse til NATO. En tilnærmelse nogle ønsker, men som andre er imod og ser som problematisk og ikke ønskelig. Finlands statsminister Niinistö afviser derfor også på forhånd i en udtalelse til finlandske Hufvudstadsbladet, at dette har noget med NATO at gøre.

Ifølge finske Helsingin Sanomat (der også er Nordens største dagblad) er de nordiske lande blevet enige om kun at godkende militær indgriben i Syrien med FN’s godkendelse, men dette stemmer jo ikke med den danske regerings udtalelser og dette forhold har redaktionen taget op i denne artikel. 

Reaktioner i Norge og Island, har vi endnu ikke hørt om. På den ene side set, er Norge og Island medlemmer af NATO, hvorfor der ikke af denne grund næres de samme bekymringer som i nogle kredse i Finland og Sverige, på den anden side set forlyder det også herfra klart, at militær intervention i Syrien fordrer et FN-mandat.

Uanset, at der mest er disse nationale synsvinkler og uanset, hvad man mener om de emner der blev diskuteret, de emner der var lagt op til at diskutere og den fælles resolution fra de seks stater og måske finder indholdet ligegyldigt, for defensivt eller tværtimod som pegende i den forkerte retning, må det ses som en symbolsk sejr for Norden med dette besøg og dette møde.

Nogle har spekuleret i, om det kunne være første spæde skridt til nordisk deltagelse i G20. Der er i hvert fald lagt op til et årligt nordisk-amerikansk topmøde i form af en særlig ”U.S.-Nordic Security Dialogue” som altså i første omgang præsenteredes i disse hensigtserklæringer (på engelsk).

Et land mere med ved bordet?

I forbindelse med topmødet fremkom også en grønlandsk protest gående ud på, at Grønland, efter deres nye reviderede og mere vidtgående selvstyreaftale, burde have haft en selvstændig plads ved mødet. Imidlertid var både Færøerne og Grønland taget med på råd af Danmark i forbindelse med mødet. I et eller andet omfang. Læs her i Dagens Nyheter.
Grønland spiller en central rolle i forhold til Arktis, klimaforandringer, nye sejlruter, ressourcer og oprindelige folk.

Miljø, energi og klima

På miljø –, klima – og energiområdet kommer Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten med disse positive vurderinger oven på mødet og resolutionen på Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds hjemmeside norden.org

Vi har tidligere skrevet om Obamas besøg her på siden. 
I forhold til spørgsmålet om Estland vi rejste der, er det siden kommet frem, at Obama havde et eget møde med statsministrene fra Estland, Letland og Litauen. En mulig symbolsk sikkerhedspolitisk markering.

Overordnede vurderinger og betragtninger

Nogle ser med bekymring på dette som en tilnærmelse til USA og NATO, andre ser det som en profilering af Norden og nordisk samarbejde og atter andre som en chance for en frigørelse fra EU på sigt. Dog inkluderes både EU og NATO i erklæringen. Vil USA derigennem have indflydelse i forhold til Arktis og de arktiske spørgsmål og i forhold til EU? Bl.a. forestår jo den særlige frihandelsaftale mellem EU og USA, som nogle finder problematisk, men som der også er stor prestige i og forhåbninger til og som vi tidligere berørte kort og med et par henvisninger. 

På det sikkerhedspolitiske plan ligger det i hvert fald luften, at der også tænkes på de baltiske lande. I forbindelse med møder og samarbejde i andre fora end de gængse, bør det også erindres, at Storbritannien, Sverige, Danmark, Finland, Norge, Litauen, Letland, Estland og Island nu i nogle år, har afholdt et årligt topmøde på tværs af grænser for politisk samfundsindretning, NATO, neutralitet, EU, EURO-zonen og EFTA og disse møder er blandt andet nævnt i Svenska Dagbladet.  I forhold til ”den nordiske model”, er der flere udlægninger. Markerer kontakten med UK, USA og de baltiske lande dens svanesang, er disse interesserede i den eller er der blot, som antydet før, tale om alliancer på tværs af den traditionelle nordiske, den mere tysk-orienterede EURO-baserede og den anglo-amerikanske? Den første og den sidste har i hvert fald tidligere tilsyneladende kunnet fungere uproblematisk side om side i f.eks. NATO og i EFTA.
Der synes altså at være tre hovedretninger i nordisk udenrigspolitik, en nordisk (nært knyttet til FN og OSCE), en nordatlantisk og EU i den tysk-franske udgave.
For nogle år siden fremgik det af en artikel i den danske ugeavis Ingeniøren, at det daværende valg i det danske luftvåben mellem Gripen , EURO-fighteren og et af de amerikanske tilbud, kunne afspejle dette, læs her den ældre artikel (2007). Deri stod bl.a.:

”Der kan således være en politisk signalgivning i, om Danmark med sin kampflyanskaffelse styrker nordiske, europæiske eller transatlantiske bånd. Med andre ord: Beslutningen kan få konsekvenser for Danmarks bidrag til Nato og anseelse i Washington, Bruxelles og andre steder, vi gerne vil have opmærksomhed fra.”

Argumentet gentages i dag, men Norden nævnes ikke eksplicit, i denne artikel i samme avis.

Det er også tidligere blevet sagt, at dansk udenrigspolitik hvilede på fire søjler, selvom det næppe længere er den prioritering der mildest talt springer i øjnene: FN, Norden, NATO og EU.

Hvilken linje mener du Norden bør følge? Ser du topmødet som en nordisk sejr? Gå ind på Yggdrasils facebook-gruppe og giv meninger og vurderinger til kende.
Vores tidligere artikler om emnet:
http://www.yggdrasil.fi/2013/09/miss-av-helsingin-sanomat-finlandare-trodde-att-samtliga-nordiska-lander-var-helt-eniga-i-sitt-forhallninssatt-till-eventuella-militara-insatser-i-syrien/
http://www.yggdrasil.fi/2013/08/besoger-obama-norden-bor-norden-optraede-samlet/

Jakob Buhl

 

Diskussion

  • Facebook