Norden – en solidarisk region
Publicerat 8 november, 2016
Artikeln är skriven av Line Barfod för tidskriften Norden NU. Norden NU är partipolitiskt obunden, utkommer med fyra nummer per år och ges ut av Föreningen Norden i Danmark. En länk till hela Nr 4 – 2016 med samtliga artiklar hittas här.
Der er brug for en ny nordisk vision, som både borgere, politikere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan engagere sig i. Lad os kalde den for Norden – en solidarisk region. Solidaritet både internt i de enkelte lande og mellem mennesker. Solidaritet både mellem de nordiske lande og solidaritet med resten af verden.
Vi tager alle det nordiske samarbejde for givet. Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. I århundreder førte vi krige indbyrdes, og nogle lande var kolonier af andre lande. Men det lykkedes at lægge stridighederne væk og i stedet opbygge stærke bånd og samarbejder.
Men nu er det nordiske samarbejde under et så voldsomt pres, at det har resulteret i, at der er kommet grænsekontrol for første gang i mange, mange år. Og mange efterlyser stærke mænd/kvinder, der gennemtvinger nye regler i stedet for at afvente lange demokratiske drøftelser.
Det nordiske samarbejde bygger på respekt for de nationale forskelle og ligheder. Respekt for mindretal og den enkeltes frihed i fællesskabet.
I skyggen af første verdenskrig blev de første Foreningen Norden stiftet i Danmark, Sverige og Norge, og de indledte hurtigt et fælles arbejde for fredelig sameksistens og fælles politiske mål i Norden under mottoet ’Kendskab giver venskab’. Stifterne håbede, at man ved øget samarbejde og forståelse kunne undgå endnu et krigsmareridt. En opgave, der desværre stadig er aktuel i forhold til verden omkring os.
Verdens ledere har i FN vedtaget den mest ambitiøse plan nogensinde for at skabe en bedre verden. Norden ligger i top i forhold til at opfylde de 17 verdensmål. Vi kan se, at den udvikling vi har haft i Norden med udgangspunkt i de fælles nordiske værdier: lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik, har betydet, at vi er nået længere end resten af verden i forhold til at opfylde verdensmålene.
Men også i Norden har vi et stykke vej, før vi har afskaffet fattigdom, skaffet anstændige jobs til alle, med lige løn for kvinder og mænd, nedbragt brugen af fossile brændstoffer og etableret bæredygtigt forbrug samt alle de øvrige mål.
Jeg mener derfor, at der er brug for en ny nordisk vision, som både borgere, politikere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan engagere sig i.
Det kunne f.eks. være: Norden – en solidarisk region. Det kan både være solidaritet internt i de enkelte lande mellem mennesker. Det kan være solidaritet mellem de nordiske lande og det kan være solidaritet med resten af verden.