Hemmeligheden bag det nordiske velfærdssystem: Tårnhøj tillid
Publicerat 6 november, 2016
Intervjun är skriven av Esben Ørberg som är redaktör för tidskriften Norden NU. Norden NU är partipolitiskt obunden, utkommer med fyra nummer per år och ges ut av Föreningen Norden i Danmark. En länk till hela Nr 4 – 2016 med samtliga artiklar hittas här.
Den offentlige sektor er enorm, skatterne høje og guleroden for at tage arbejde er slatten. Alligevel er de nordiske lande blandt verdens rigeste. Svaret skal findes i den tillid, vi har til hinanden. Professor Gert Tinggaard Svendsen fortæller om Nordens sociale kapital, som vi ikke må tage for givet.
Da Gert Tinggaard Svendsen som ung studerede i USA, fik han ofte stillet det samme spørgsmål: Hvorfor går det så godt i Norden? Den unge dansker kunne ikke svare, men i dag – 20 år senere – har han fundet svaret: Social kapital i form af tillid:
– Tillid er kernen i social kapital, den nordiske X faktor er tillid. Tillid kendetegner vores kultur. Vi er små lande, som ikke kan alt selv, og vi er afhængige af hinanden. Vi har lært, at tillid virker. Vi trives med tillid og tjener penge på det.
Tjener penge?
– Ja, tillid er en god forretning. Man sparer transaktionsomkostninger, når man stoler på hinanden og opfører sig ordentligt. Modsat koster kontrol kassen. Kontrol tager tid og er dræbende for tilliden. Det skal vi huske på.
Gør vi ikke det?
– Vi bør være mere bevidste om betydningen af tillid. Vi tænker, at det er vel ikke noget særligt. Sådan er vi jo bare. Ja, men forskere over hele verden er imponerede, betragter Norden som enestående, som en undtagelse, og Danmark som et eventyrland. Forskerne mener nemlig, at vi her i Norden kan give svaret på, hvor tilliden kommer fra. Fordi vi har mest af den i verden. Det skal vi skønne på. Vi må ikke ødelægge den fælles kulturarv, som tillid er.
Er der risiko for det?
– Måske. Det udbredte ledelsesbegreb New Public Management baserer sig på kontrol, men overkontrol er penge ud af vinduet og ødelæggende for et tillidssystem, som virker. Det er vigtigt at forstå, hvordan social tillid kan forsvinde igen. Problemet opstår, hvis for mange begynder at snyde. Så bryder systemet sammen, fordi vi holder op med at få gevinst ud af at stole på hinanden.
Er magteliten i Norden enig med dig?
– De fleste kan se, at tillid sparer penge – og i øvrigt giver øget lykkefølelse. Men folk, der lever af kontrol, har ingen interesse i at afvikle kontrollen, og dem, man kontrollerer, skal også bruge tid på at blive kontrolleret. Det bliver man desuden i dårligt humør af.
Er det dokumenteret?
– Ja, mistillid producerer testosteron, som bevirker, at man vil hævne sig. Hvem bliver ikke i dårligt humør, hvis chefen vil kontrollere? Modsat er det rart at udvise og modtage tillid. Når vi samarbejder udskiller hjernen et andet hormon, oxytocin, som giver følelse af velvære
Hvordan finder vi da den rigtige blanding mellem kontrol og tillid?
– Den har vi. Fordi vi i Norden har mest tillid, har vi også mindst kontrol. Lenin sagde, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Jeg siger, at kontrol er godt, men tillid er billigere.
Hvor kommer tilliden da fra?
– Vi skal tilbage til 1660 og Frederik d. III, som historikeren Mette Frisk Jensen har beskrevet. Fra 1660 og fremefter bliver korruption i stigende grad effektivt straffet og betragtet med foragt. Den tankegang gælder stadig og er gavnlig for tilliden. Man kan ikke bestikke sig til offentlige ydelser. Korruption øger udgifterne og gør også private investeringer usikre. De bedste virksomheder taber kontrakter, hvilket giver ulige konkurrenceforhold. Da det ikke er dem, der leverer de bedste priser eller højeste kvalitet, som får ordrerne, bliver den samlede effektivitet for samfundet ringere. Det er en stor hindring for økonomisk og social udvikling.
Hvordan kan du som forsker forklare, hvorfra tilliden mellem de enkelte nordboere kommer fra i et længere historisk perspektiv?
– Overalt hvor mennesker mødes, er tillid et nøglebegreb. Både på handelspladser og i foreninger. Vikingetidens handelspladser var baserede på, at et ord er et ord. Handelen udsprang med Hedeby som centrum i Danmark, Birka i Sverige og Kaupang i Norge. Da vikingerne ikke kunne læse og skrive, som man kunne i kulturerne omkring Middelhavet, blev vore forfædre afhængige af tillid. Hvis man snød, var det svært at komme igen på markederne. Den sociale sanktionsmekanisme indebar – og indebærer – at hvis nogen snyder, er vi rigtig hårde. Som vikingerne var det! Hvis man derimod har lavet en vellykket handel, vil man blive spurgt, om man har mere til salg.
– De smarteste erhvervsledere i dag har da også for længst fundet ud af, at jo højere tillid, jo nemmere er det at gå ind i et nyt marked i et nyt land. Det er så let at indgå forretningsaftaler i Norden. Derfor begynder mange i de andre nordiske lande og bevæger sig derfra med små skridt ud i verden. Det virker!
Hvad med de steder, hvor vi bor og færdes til daglig. Hvilken betydning har de for den sociale tillid?
– De folkelige mødesteder havde – og har – stor betydning for tilliden. Højskoler, forsamlingshuse, sportshaller, foreninger. Her er det svært at færdes, hvis man har taget nogen ved næsen. Tillid skabes ifølge den amerikanske politolog Robert Putnam ansigt til ansigt i de frivillige organisationer og små samfund, hvorefter denne ’individuelle’ tillid spredes ud i samfundet som social tillid til de fleste andre mennesker. Putnam mener endda at kunne forklare det bratte fald i social tillid i USA med, at efterkrigsgenerationerne bruger deres fritid foran tv-skærmene snarere end at mødes ansigt til ansigt i frivillige organisationer. Han kalder det for ’privatisering af fritiden’.
Hvad betyder tillid på arbejdspladsen?
– Den gode arbejdsplads er præget af tillid, hvor ledelsen ikke blander sig i småting. Hvis du som leder uddelegerer og viser folk tillid, er det som at give folk en gave. Undersøgelser viser, at produktivitet og kvalitet af arbejdet er højere, når virksomheden viser tillid til de ansatte. Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder.
Men er kontrol ikke nødvendig for at undgå snyd og slendrian?
– Jo, med måde. Vi oplever ofte, at kontrollen griber om sig og giver kortsigtede profitter fra politisk side. Når en brist i systemet bliver bragt frem i pressen, lover politikerne typisk mere kontrol. Man siger: Det må aldrig ske igen, og så øger man kontrollen – og det er den lette løsning, som viser sig at blive dyr på sigt. Jo, en vis kontrol er nødvendig, men overdreven kontrol er ressourcespild og gør det desuden mindre sjovt at gå på arbejde.