Norden kvæles i velvilje
Publicerat 25 februari, 2016
Intervjun är skriven av Esben Ørberg som är redaktör för tidskriften Norden NU. Norden NU är partipolitiskt obunden, utkommer med fyra nummer per år och ges ut av Föreningen Norden i Danmark. En länk till hela Nr 1 med samtliga artiklar hittas här.
Ligegyldighed er den største trussel mod Norden, mener Ole Stavad, som fra nytår lagde sin formelle nordiske kasket på hylden. Her gør han status – og langer ud efter de nationale politikere, som er lidt for dygtige til festtaler på udebane og endnu bedre til at sno sig uden om handling, når de vender hjem. Dette til trods er Stavad optimist på Nordens vegne.
– Har du nogensinde oplevet, at en politiker i sit hjemland er blevet stillet til regnskab for, hvad han har stemt i Nordisk Råd? Nej, vel. Men det kunne være en sund øvelse, som ville afsløre en stor grad af politisk hykleri, eller næsten endnu værre; ligegyldighed.
Ole Stavad har ikke meget til overs for politikere, som blot stemmer ’ja’ i nordisk regi i forvisning om at det er omkostningsfrit:
– Hvis politikerne ville gå på barrikaderne og presse deres regeringer, når de kommer hjem, ville regeringerne blive nødt til at reagere. Men selv når Nordisk Råd tager enstemmige beslutninger, sker der alt for ofte intet. Jo, velviljen er der, men den kan man kun dø af. Det svage engagement er udbredt. Vi tager Norden som en selvfølge, lyder det advarende fra den tidligere socialdemokratiske erhvervs- og skatteminister, 66-årige Ole Stavad, som fra årsskiftet stoppede som dansk medlem af Nordisk Ministerråds Grænsehindringråd – det seneste år som formand.
Men Stavad bedyrer, at hans nordiske engagement er livsvarigt:
– Norden har et enormt uudnyttet vækstpotentiale, hvis der sættes politisk kraft bag. Tag bare forskning og udvikling, hvor deling af viden kan blive langt bedre, hvis vi formår at være mindre optagede af snævre nationale interesser. Norden er jo ofte kravlegård, hvor virksomheder prøver tingene af, før man satser internationalt. Men også i byggebranchen og i medicinalindustrien kan vi øge konkurrencen, antallet af jobs og indtjeningen, hvis vi gør det enklere at operere på tværs af de nordiske grænser.
Det nordiske paradoks
På tærsklen til en tilværelse uden formelle nordiske opgaver, undrer Stavad sig over, hvad han kalder det klassiske nordiske paradoks:
– Vi oplever et stort misforhold mellem det, som Norden betyder og den politiske opmærksomhed, Norden får. Det er mærkeligt, at vi på en og samme tid oplever massiv mangel på politisk opmærksomhed og en lige så markant og bred, folkelig opbakning. Nordisk Råd er jo ikke der, hvor der er størst politisk kamp om pladserne, for at sige det mildt. Det undrer mig.
Stavad giver selv en del af forklaringen på den politiske passivitet:
– I det nordiske parlamentariske samarbejde kan man jo ikke – som i EU – stemmes ned. Det betyder, at vi aldrig kan gå hurtigere end den langsomste af os vil gå. Dermed opstår der sjældent store sager af stærk kontroversiel art. Men konsensusmodellen burde ikke bevirke, at politikerne glemmer den nordiske enighed, når de kommer hjem til egne parlamenter. Jeg er stødt ind i mange, også ministre, som ikke prioriterer på hjemmebanen, når det kommer til stykket. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at det går langsomt med at flytte noget i nordisk regi, siger Ole Stavad.
Optimisme i behold
Selvom det ifølge Stavad går trægt med at opnå nordiske samarbejdsresultater, er han slet ikke så pessimistisk, som ovenstående lader ane:
– Vores samarbejdspotentiale kan foldes ud til noget meget større. Den faste struktur med parlamentarikere i Nordisk Råd samt Nordisk Ministerråd er helt unik og findes ikke andre steder i verden. Vi har lært uendeligt meget af hinanden, og vi udgør et marked med over 25 millioner mennesker. Derfor ser jeg store muligheder for vækst og udvikling, hvis vi bliver mere bevidste om ikke at skabe nye problemer.
Stavad har arbejdet på at nedbryde og forebygge grænsehindringer siden Grænsehindringsforum blev oprettet i 2008. Bid for bid har Forum, som i dag hedder Grænsehindringsrådet, medvirket til at fjerne hindringer:
– Tilbage i 2000, da Øresundsbroen åbnede, var det nærmest umuligt for virksomheder at operere på begge sider af Øresund. Og pendlere havde det urimeligt svært. I dag er de fleste hindringer brudt ned. Senest har statsministrene i en fælles udtalelse fra Nordisk Råds session i oktober sikret, at arbejdsmarkedets parter og organisationer får en stærkere stemme i arbejdet med at bearbejde grænsehindringerne. Samtidig er LO, DA og DI begyndt bruge deres nordiske netværk mere effektivt. Når vi på den måde får erhvervene – lønmodtagere og arbejdsgivere – ind i arbejdet, vil presset på regeringerne vokse, konkurrencen øges, jobbene skabes og priserne falde.
Ens på overfladen
Selvom de nordiske lande er ens på overfladen har vi på det praktiske plan indrettet os uhyre forskelligt:
– Derfor har jeg i de seneste år i Grænsehindringsrådet prioriteret, at viden skal være tilgængelig. Det kan nok være, at meget ikke kan ændres – endsige harmoniseres. Det gælder for eksempel skattereglerne. Men så kan vi i det mindste sørge for, at information om reglerne er tilgængelig. Det handler bare om at synliggøre denne viden og her hjælper embedsmændene i Nordisk Ministerråd, Nordkalotten-samarbejdet, Hallo Norden og Øresundskomiteen hellere end gerne. Faktisk handler det bare om at arbejdsmarkedsorganisationerne og januar – 2016 11 mange andre, som har målgrupper og interesser på tværs af landene, får redigeret deres websites med de rette, forklarende links på fremtrædende plads. Hvor svært kan det være?
Svirp til kolleger
På vej mod en tilværelse med en normal arbejdsuge og mere tid til refleksion, private interesser og fordybelse, leverer Stavad et sidste svirp til sine tidligere, folkevalgte kolleger: – Jeg kan vel ikke selv sige mig fra at have leveret en festtale eller to, som ikke blev fulgt op af handling. Men jeg oplever, at politikere i alle landene holder flere og flere festtaler om nordiske muligheder, uden at der følges op med initiativer, der har konkret, politisk indhold. Det er deprimerende, lyder det fra Stavad, som dog overordnet har sin naturlige optimisme i behold, fordi han ser velfærdssamfundets fundament som noget ubrydeligt nordisk, indbygget i generationer af mennesker, og som derfor nok skal overleve.
begyndelsen af 2016 udkommer Grænsehindringsrå- dets beretning for 2015. Her løfter Stavad stemmen, når han opsummerer både det søde og det sure i nordisk samarbejde. Han skærer sit budskab ud i pap i forordet: Jeg oplever et stort misforhold mellem det, som Norden betyder for folk og den politiske opmærksomhed, som Norden har, siger Ole Stavad, som netop er stoppet som formand for Grænsehindringsrådet. På falderebet gør han status. Foto: Christiaan Dirksen, Norden.org. ”Der er sket markante og mærkbare forbedringer gennem ændret lovgivning, bedre regler og administration. Der er skabt bedre og mere tilgængelig informationer for både personer og virksomheder. Der er meget at glæde sig over.
Alligevel undrer det mig, hvor langsommelig og besværligt det er at ændre uhensigtsmæssige regler. Selv om mange møder opgaven med velvilje, er der endnu flere, som forsøger at finde begrundelser for, de eksisterende regler er ”gode nok”. Det er holdninger, der findes i de forskellige ”systemer”, som kun kan ændres gennem et langt større politisk engagement hos både ministre og parlamentarikere.
Norden har stadig et stort uudnyttet vækstpotentiale, som venter på politisk handling for at blive udløst. ”