Bertel Haarder: Udlandets interesse styrker nordisk identitet
Publicerat 25 februari, 2016
Intervjun är skriven av Esben Ørberg som är redaktör för tidskriften Norden NU. Norden NU är partipolitiskt obunden, utkommer med fyra nummer per år och ges ut av Föreningen Norden i Danmark. En länk till hela Nr 1 med samtliga artiklar hittas här.
Kulturministeren er optaget af, hvad der sker med os i Norden, når vi får international opmærksomhed. Her fortæller han, hvad opmærksomheden kan bruges til.
Vi møder Bertel Haarder under afslutningen på ekspertseminar om Norden og offentligheden midt i december. I to dage har han haft været vært for nordiske kulturministerkolleger, topembedsmænd og et hav af fremtrædende medie- og kulturpersonligheder som sprogprofessor Jørn Lund, forlagsdirektør Johannes Riis og DR-direktør Tine Smedegaard Andersen. I grupper og plenum forsøger de alle at finde ideer og modeller til et mere samlet og mere synligt Norden.
Derfor er det også et godt tidspunkt for Norden Nu at møde Haarder. Den danske kulturminister er vældig opildnet af de mange ideer fra seminaret. Ikke mindst er han optaget af, hvad der sker i Norden, når udlandet får øjnene op for os:
– Det nordiske træder i karakter ved mø- det med udenlandske interesser. Lad os tage tv-serierne. Den store udenlandske interesse er med til at åbne vores øjne for kvaliteten i vores egen tv-produktion. Når udlandet viser interesse, er det tegn på, at vi har skabt kvalitet. Eller tag mad. Når nordiske restauranter får Michelin-stjerner, får vi øjnene op for madens kvaliteter. Når mode og design slår an udlandet, får det en stærkt effekt hos os selv
Styrket nordisk identitet
– Når Nordic Noir bliver et begreb ude, skaber det identifikation hjemme. Vi skærper vores nordiske identitet, når vi ser på det samlede billede af, hvad udlandet kender os for, nemlig dansk mad og film, norsk litteratur, svensk musik og finske skoler og meget andet.
Bertel Haarders begejstring for, hvordan udlandets interesse smitter positivt af på vores opfattelse af egne bedrifter, er også baggrunden for den store nordiske satsning i 2017. De nordiske kulturministre sætter alle sejl til for at en Nordisk Kunst- og Kulturfestival i London skal give internationalt genlyd, akkurat som Nordic Cool ramte USA i 2013:
– Det fantastisk ved Nordic Cool var, at fremstødet, der blandt andet involverede 700 kunstnere, i overvejende grad var finansieret af amerikanske penge. Det er jo ingen kunst at præsentere det nordiske i udlandet, men når udlandet vil betale for det, er det tegn på kvalitet.
Festival – også for folket
– Jeg ønsker, at vi med nordiske brands inden for mad, design, mode, teater, film og kunst kan tiltrække almindelige mennesker og skabe en bred, folkelig festival. Nordisk Ministerråd har sat skibet i søen, og når det sejler ind til Southbank Centre i 2017, håber jeg, at det er lykkedes at skabe samarbejde med fonde og virksomheder, så de nordiske fortællinger kan blive oplevet som en kæmpemæssig nordisk kulturbølge.
Bertel Haarder er ikke kun optaget af nordiske fremstød i den store verden. Han har flere budskaber, som han gerne vil have højere op på dagsordenen. En af dem handler om film:
– Det må kunne lade sig gøre at få skabt en ophavsrestsystem, som bevirker at film kan sendes i de nordiske lande uden at skuespillere og producenter skal have betaling fra hvert land. Vi skal have fjernet de digitale grænser, så det bliver muligt at købe en samlet ophavsret for hele Norden.
Vi må beskytte os
Haarders optimisme blegner, når talen falder på de fysiske grænser:
– Vi har jo i årevis gjort, hvad vi kan for at fjerne de fysiske grænser mellem vore lande. Eller i det mindste reducere grænsehindringerne til et minimum. Men når Tyskland og Sverige får millioner af mennesker til at søge til sig, så må vi beskytte os. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke havde forestillet mig, at Øresundssamarbejdet skulle gå i bakgear. Det er ulykkeligt, hvis flygtningesituationen går ud over det samarbejde på tværs af Øresund, som vi møjsommeligt har skabt gennem de seneste mange år, siger Haarder.
Taggar: Bertel Haarder > nordisk identitet