Fra dubbing til undertekster i et mangesproget Europa

Publicerat 3 juni, 2015

Bild: Ingolf Gabold, Information.dk

Bild: Ingolf Gabold, Information.dk

For tidl. dramachef i DR, og som sådan aktiv deltager i Nordvisionssamarbejdet, Ingolf Gabold, er sproglig mangfoldighed, og kulturel diversitet, en mærkesag.

Redaktionen har talt med Ingolf Gabold, Danmarks Radios tidl. dramachef og dermed deltager i Nordvisionssamarbejdet, om hans arbejde med, og visioner for, at skabe en nordisk julekalender.

I fællesnordiske produktioner som serierne ”Ørnen” og ”Broen”, ser vi det da også, både i produktionen og i det færdige resultat. Men også på anden vis, gør det sig gældende. Da således serien ”Forbrydelsen” blev vist på BBC 4, og blev en overvældende succes, viste det sig nemlig, at ”dubbingnationer” (som Tyskland) ligesom ”undertekstnationer” (som de nordiske lande) godt kan ikke bare affinde sig med, men også finde værdi i, at se en produktion på originalsproget (originalsprogene) i stedet for at dubbe. Ved dubbing forsvinder også mange vigtige nuancer fra flersprogede produktioner, hvor måske det, at der tales flere forskellige sprog eller dialekter, i sig selv, markerer et handlings – eller betydningselement.  Aktuelt forsøger også Foreningen Norden i Norge at vise flaget i debatten ved at markere, at man bør lade Pippi snakke svensk, kan redaktionen tilføje.

I det britiske eksempel, med ”Forbrydelsen” der blev vist på BBC 4, var årsagen til, at der ikke blev dubbet og i stedet anvendt undertekster, godt nok sparehensyn. Men resultatet gav Gabold blod på tanden, det kan altså godt lade sig gøre at vise produktioner på originalsprog i større lande med tradition for dubbing.

Da så den britiske visning af ”Forbrydelsen” – på dansk med engelske undertekster – blev en overvældende succes, var Gabold ikke sen til at bruge det som argument imod, at produktioner for at kunne sælges skal være på engelsk!

”McDonaldiseringen” gør et mangesproget Europa kulturelt fattigere, hævder således Gabold, der selv personligt, i nordisk samarbejde, fastholder princippet om at anvende skandinavisk i både teori og praksis.

Idéen om en nordisk julekalender tager form.

Erfaringerne fra alt dette, og tankerne om dem, har nu ført til en langsigtet idé om at skabe en nordisk julekalender.

Traditionen for at vise en julekalender for børnene op til jul, er specielt nordisk. Desuden, mener Gabold, er det en chance for Norden at skabe sådan en flersproget produktion. Et værk med et bredt mål kunne man måske sige. Ikke bare til gavn for nordisk fællesskabsfølelse, samt en slags ”undervisning gennem leg” om de nordiske lande og deres jul, men også som et eksempel for andre, i Europa og i resten af verden, på værdien i, og den praktiske gennemførlighed af, en flersproget produktion og et flersproget værk.

Som særligt fremmelige demokratier indenfor folkelig deltagelse, miljøhensyn, ligestilling, konfliktløsning og mange andre ting, har Norden et særligt ansvar, mener således Gabold.

Handlingsmæssigt kunne man forestille sig en særlig julelejr som forbereder julens komme, og hvor en 8-10 børn i 12-14-årsalderen fra hvert af de deltagende lande medvirker.

Sproget, kommer det til at virke?

Man forestiller sig, at en overordnet fortæller forbinder dialogerne og dermed sikrer, eller underletter, forståelsen. Fortælleren vil jo gentage det, der lige er blevet talt om. Fotælleren guider så at sige undervejs handlingen igennem, og gentagelserne vil fremme indlæringen af anderledes udtryk og udtaleforskelle.

Natur, miljø, klima, nordisk jul og forvandling.

Et eksempel på et muligt tema, kunne være jul, sne og is, men hvor længe? Altså et underliggende tema om natur, miljø og klima, men kombineret med julehygge og nordiske juletraditioner, med deres forskelle og ligheder. Forvandlingen, blandt andet som forårets komme, kunne måske tilføre mytiske og magiske elementer.

Afhængig af deltagerkredsens størrelse, økonomi og planlægning, kunne også forskellige steder indgå, men et oplagt sted som fast holdepunkt, centralt i Norden, kunne være Gotland. Et islandsk sted værd at henlægge handlinger til, kunne f.eks. være Bláa Lónið (den blå lagune).

Projektets forløb.

I første omgang søges finansiering til aflønning af manuskriptforfattere. Netværket ”Nordkult” bakker op.

Bliver der i denne proces fundet et egnet manuskript, kan det videre arbejde begynde, og der vil Nordvisionen spille en afgørende rolle. Der planlægges med en startkapital på DKK 300.000 til den indledende fase, mens selve produktionen anslås at ville koste i omegnen af 35 millioner danske kroner.

Der sigtes altså målrettet efter flere landes deltagelse og der er flere mål med projektet.

Visioner videre frem, redaktionens vurderinger.

I bedste fald kunne projektet danne mønster for lignende koncepter i andre områder med nabosprog samt slå et slag for sproglig mangfoldighed fremfor sproglig ensliggørelse. Den konkrete julekalender kunne også afstedkomme en samtale i familier, på skoler og i offentligheden, dels om nordisk fællesskab og nordiske sprog, dels om temaet jul og klimaændringer i Norden og andre nordlige områder, hvis altså dette tema bliver valgt.

Gotland som muligt sted er også interessant, derfra har tidligere ”Almedalsveckan” spredt sig til Danmark (Folkemødet på Bornholm), Færøerne (Fólkafundurin), Norge (Arendalsuken) og til Björneborg (Pori) i Finland. Den danske verdensberømte billedkunstner Asger Jorn anså tillige, i forbindelse med sit livsprojekt ”Nordens Folkekunst i 10.000 år”, Gotland som et slags kulturelt eller åndeligt center i Norden.

Franske sprogvidenskabsfolk var på et tidspunkt fremme med det synspunkt, at hvorfor skal talere af romanske sprog bruge seks år på at lære engelsk for at kunne tale med hinanden når de (ikke i stedet for at bruge de seks år på at lære engelsk, for det skulle de stadig gøre) samtidigt på bare seks måneder ville kunne lære at tale med andre talere af romanske sprog – fransk, italiensk, rumænsk, spansk, portugisisk, catalansk med flere. Mellem de skandinaviske sprog drejer det sig om uger for at opnå en tilsvarende forståelse.

Mellem færøsk og islandsk, finsk og estisk, eller mellem de slaviske sprog, kan andre tidshorisonter gøre sig gældende. Men det er en enorm uudnyttet ressource for, ved at kunne tale sit modersmål, at kunne udtrykke sig mere frit – og mere præcist. Kulturelt, socialt og erhvervsmæssigt, ligger der også store perspektiver i det.

Det er ikke et ”enten eller”, det er et ”både og” ved at udnytte potentialerne i nabosprogsforståelse, men samtidigt også lære sig fremmedsprog – og gerne flere end bare engelsk.

Færøsk fjernsyn har i en årrække haft et fast ugentligt nordisk program, hvor undtagelsesvist hverken dansk, norsk, svensk eller islandsk blev undertekstet.

For Ingolf Gabold, er det afgørende, at kunne bryde med (stoppe) den énsliggørelse, der ligger i ”MacDonaldiseringen”, derunder at film skal kunne skabes og sælges på andre sprog end engelsk, at Europa er flersproget, og at den kulturelle diversitet må tilgodeses og fremmes samt at Norden har et særligt ansvar og – midt i ”Nordic Noir”-bølgen – også en enestående chance for at gøre det.

Blandt andet visse lingvister har tidligere antydet, at ”international” ikke er ensbetydende med engelsk, men netop med mangfoldighed – og der kommer man og byder ind med sit eget, for det er det man kan og det er det der er interessant for andre.

I forbindelse med begrebet ”Nordic Noir” falder det også lidt i øjnene, at det først dukker op som begreb efter ”Forbrydelsens” succes i Storbritannien og den engelsksprogede version af ”Wallander”, for bølgen er ikke så helt ny endda, hvis man ser mod det tyske sprogområde. De svenske kriminalfilm ”Beck” og ”Wallander” har i mange år opnået meget høje seertal i Tyskland – omend dubbet til tysk.

Sidst men ikke mindst, vil en nordisk julekalender være en stor satsning til støtte for skandinavisk sprogforståelse, nordisk samhørighed og – måske mere på det symbolske plan – nordisk samarbejde.

Redaktionen på Yggdrasil.fi vil med interesse følge projektets udvikling og skæbne fremover.

Jakob Buhl

jakob.buhl(a)yggdrasil.fi

Diskussion

  • Facebook