Nordiske føderalister mødes i Malmö
Publicerat 20 januari, 2015
Der har gennem årene været afholdt mange møder med henblik på det nordiske samarbejdes fremme, faktisk er det en ældre tradition med et par hundrede år på bagen. Nu lægges der an til et stort møde med et bredt panel af deltagere i et netværk for ”nordiske føderalister i Øresundsregionen”. Yggdrasil har i den anledning stillet en række spørgsmål til Johan Lindblad en af hovedmændene bag mødet og netværket, der tidligere har indkaldt til mindre møder. Vi vil med spørgsmålene prøve at afdække netværkets opståen og retning.
Hvilken kreds af mennesker er det og hvordan har man fået fat i dem?
Lokala möten sker på pubar, caféer eller hemma hos någon. Den lokala kontaktpersonen leder mötet, som dock sker informellt. Personerna i de lokala grupperna har som regel hämtats ur vänskapskretsar, eller i samband med Facebookevents dit de har anmält sig, eller som de har ”Gillat”.
Hvad er jeres visioner?
Visionen på lång sikt är att bidra till att vi kan etablera en demokratisk nordisk förbundsstat.
Hvordan vil I arbejde for dem rent praktisk?
Vi vill bygga ut nätverket i sig, och genom det skapa synlighet genom att anordna inspirationsmöten och synliga kampanjer i den offentliga miljön. Vi skriver debattartiklar och insändare, synliggör Norden-flaggan och arrangerar Norden-fester. Genom att hålla oss framme och synas, framför allt lokalt och i medierna, hoppas vi kunna bidra till att legitimera och normalisera visionen över tid. Det är vår vision. Detaljerna får andra stå för. Redaktionel kommentar: Linbdblad nævner overfor Nordens flag, på redaktionen formoder vi, at der er tale om den fane der tilskrives Kalmarunionen og som er et rødt kors på gul bund.
Da der, som vi tidligere har skrevet om gennem tiden har været mange forskellige nordiske initiativer og grupperinger, derunder Foreningerne Nordens Forbund og på det politiske plan Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd samt en del forskellige græsrødder, finder vi det væsentligt at få afdækket forholdet til dem er og vi har derfor spurgt, hvordan forholdet til andre nordiske netværk og organisationer er?
Det finns ett visst personsammanfall med framför allt Föreningen Norden och andra nordiska föreningar, men det följer ingen logik eller struktur. På central nivå är relationen tätast med Foreningen Norden Norge och Föreningarna Nordens Förbund, eftersom dessa tydligast tagit ställning för en Nordisk Förbundsstat. Samtidigt sker det då och då framstöt gentemot t.ex. olika nivåer av Föreningarna Norden i övrigt, för att de också ska ta ställning för en Nordisk Förbundsstat. Nätverkets olika aktiviteter marknadsförs och sprids naturligtvis också via andra nordiska och nordistiska Facebooksidor.
Hvordan forholder man sig til spørgsmålet om EU?
1. Nogle nordiske lande er, i forskellig udstrækning, med. Andre står udenfor. 2. I Danmark og Norge (og Ísland) er der en relativ stærk organiseret EU-modstand. Samfunstoppen domineres af EU-tilhængere. Er der plads til alle? 3. Nogle mener at EUs integration også er en løftestang for nordisk integration og at EU er mere handlekraftig. 4. Andre mener, at EU ødelægger den nordiske model og skaber et samfund med mere ulighed og mindre inklusion samt spænder ben for klassiske nordiske værdier. Samt splitter Norden.
Vår erfarenhet är att ca 50% av Norden-federalisterna är EU-anhängare och 50% är EU-motståndare. Med tanke på att en realisering av Norden-visionen kommer att ta årtionden och vi inte anar vad EU är, eller om EU finns vid tiden för Nordens enande, ser vi ingen anledning att här och nu splittra oss i den frågan. Antingen kommer Nordens stater i framtiden alla att vara medlemmar av EU, och då är frågan inte aktuell, eller också får vi där och då hålla en folkomröstning om Nordens medlemskap. Om det kan bli möjligt med någon typ av mellanting, ungefär som Danmark och Grönland, där den ena delen av Rigsfellesskabet är medlem av EU och den andre inte, får man se närmare på i framtiden.
Hvordan forholder man sig til samfundsudviklingen? Er det ”nordisk” blot der sker en eller anden form for nordisk samling institutionelt og politisk (uanset værdigrundlag) eller er det også et spørgsmål om nordiske værdier indenfor arbejdsmarked, socialpolitik, ligestilling, uddannelse til alle, fredsmægling, miljøinitiativer, folkeoplysning, kultur til alle og meget andet. En form for inkluderende ”velfærdssamfund” eller ”folkhem” eller tror man mere på liberaliseringer og markedsstyring?
Nätverket har ingen ideologi, utan förhåller sig bara till det som är (deskriptivt). Strävan är bara att skapa det konstitutionella ramverket. Innehållet får andra stå för. Om grupper av personer i nätverket vill agera för eller emot något specifikt politiskt innehåll så får det inte ske i nätverkets namn.
Foreningen Nordisk Vision havde et regionaliseret Norden på dagsordenen. Du antyder, at politisk indhold er noget andre må fylde på, gælder det også Nordisk Visions gamle kongstanke om et regionaliseret Norden?
Man kan alltid leka med olika möjliga modeller för ett federalt Norden, men nätverket Nordiska Federalister har inte och kommer sannolikt aldrig att förorda någon särskild modell. Det är upp till andra att komma fram till detta.
Hvordan forholder man sig til NATO? Nogle nordiske lande er med, andre ikke. Nogle mener NATO er en nødvendighed, andre at det er på grænsen til at være en sikkerhedsrisiko (men i praksis kan man jo se, at NATO-lande som eksempelvis Danmark, Norge, Frankrig og Tyskland i praksis har haft deres frihed til at indtage meget forskellige positioner i NATO og øvrig udenrigspolitik – f.eks. Har medlemskabet ikke forhindret Norge i at markere sig meget skarpere internationalt – og i tråd med ”klassiske nordiske traditioner” – end EU-medlemmerne Sverige og Finland).
Det är med NATO som med EU-medlemskapet. När den dag kommer att Norden blir enat, får man ta ställning till frågan, förutsatt att Nordens stater vid den tidpunkten fortfarande har olika förhållningssätt till NATO.
Kan I sige noget om jeres eksterne kontakter?
Vi försöker att bygga upp kontaktnätet med välvilligt inställa medier/journalister i Norden. I övrigt utgörs våra kontakter av olika Facebookgrupper och föreningar som tidigare nämnts.
Har I en god debat og erfaringsudveksling?
Internt är vi noga med att hålla fokus på vad som är nätverkets syfte. Vi önskar inte diskutera EU-frågan, invandringspolitik eller annat ovidkommande på våra aktiviteter, eftersom det är splittrande och inte relevant för det vi vill uppnå.
I hvor mange nordiske lande, områder og befolkningsgrupper har I kontakter? Der bor tusinder af islændinge, færinger, grønlændere og finner i Øresundsområdet og der er også en portion norske studerende.
Vår ambition är att växa långsamt, med början i Öresundsregionen. Vi kontaktar och informerar olika nordiska grupper i Öresundsregionen eftersom vi antar att en nordbo från en annan del av Norden än Öresund, men som bor i denna region, med viss sannolikhet sympatiserar med visionen om ett gränslöst Norden. Tanken är att nätverket ska växa genom kontakter och eldsjälar, med utgångspunkt i ”hubs” som ofta kommer att vara storstäder. Vår ambition är inte att bygga en tunn matta av medlemmar över hela Norden, utan att skapa starka urbana kluster, och att dessa uppstår spontant genom personliga kontakter.
Har I en intern sprogpolitik?
Vi använder internt det språk som fungerar bäst på respektive träff, men än så länge är det bara skandinaviska. Internt använder vi det/de språk som verkar förnuftigast på det aktuella mötet/hemsidan.
Har I en sprogpolitik som en del af jeres visioner?
Vi har ingen uttalad språkpolitik eftersom vår vision inte har svar på så detaljerade frågor. Liksom Gunnar Wetterberg menar vi att svar på alla svåra frågor behöver framarbetas av en grupp sakkunniga inom ekonomi, språk, psykologi, antropologi, historia etc. Vi behöver så småningom veta vad det är vi ska säga ja till, men det är inte nätverket som sådant som ska svara på dessa frågor.
Redaktionen har også spurgt til organiseringen videre frem, da vi så titlen “kontaktpersoner” nævnt i flertal og får dette optimistiske svar!
Vad gäller lokala kontaktpersoner så kommer vi på kickoffen nu på måndag att lägga ut blanketter som intresserade kan fylla i. Där kan man kryssa i om man önskar vara lokal kontaktperson på sin ort (red.: egn) Vi får sedan intervjua dessa, om de är tidigare okända, för att säkerställa att de är bra personer. Vi är fortfarande i embryostadiet. Nätverket har ju bara ca 90 ”medlemmar” (medlemmar i facebookgruppen ”Nordiska Federalister i Öresund”) men sedan har jag/vi ju som bekant en massa federalistiska kontakter runtomkring i Norden men dessa är ännu ”oorganiserade”. Det kommer.
Mødet fandt sted mandag den 19. januar, program og oplægsholdere kan ses her.
Yggdrasils vurderinger
Det kan igen fastslås, at internettets sociale medier har spillet en stor rolle for debat og netværksdannelse. Men ”clusteridéen” er ny, man ser Øresund som et nordisk kraftcenter. Der bor flere millioner mennesker, der er flere universiteter og andre højere læreanstalter, mange virksomheder og – for Københavns vedkommende – jo også Danmarks regering, Folketing og statsadministration og hovedsædet for mange NGOer og medier samt for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Som vi antyder i interviewet, bor der også rigtigt mange mennesker fra faktisk alle de øvrige nordiske lande.
Der står også klart at ”Netværket af Nordiske Føderalister i Øresundsregionen” ønsker at skabe den institutionelle ramme for en nordisk føderation, men lader det være op til dels senere debat, dels ekspertudredninger, at fylde indhold på.
Dette er en stor udfordring, der kræver stor opmærksomhed og at man ”holder tungen lige i munden”. Spørgsmål om demokrati og centralisering kan f.eks. trænge sig på i forhold til EU og i forhold til områder som Skånes og Bornholms status, kommuner og regioners størrelse og lignende. I spørgsmålet om velfærdsstat, EU, socialdemokrati vs. nyliberalisme, kan der ligge en anden sten på vejen. Det er bl.a. netop spørgsmålet om, om nordiske værdier også er synonymt med små samfund, uddannelse til alle, socialt sikkerhedsnet og mange andre såkaldte ”bløde” (mjuka) spørgsmål. Et tredje er naturligvis spørgsmålet om NATO, hvor det anstrengte forhold til Rusland og måske også spørgsmålet om Arktis kan trænge sig på. Svarene her på, hvad der er hentsigtsmæssigt, synes at variere ganske meget i de enkelte nordiske landes debat.
Formår netværket og udgangen af debatten mandag at danne en bro over disse meningsforskelle, hvor man så at sige, på tværs af disse meningsforskelle, bliver enige om institionelt at arbejde for en form for nordisk føderation, vil man stå ganske stærkt. Det kræver så også en stor afbalancering,f.eks. mellem ”de bonede gulve” hos politikere og embedsmænd og blandt græsrødder og idealister. Kan den lykkes? Det bliver spændende at følge.
Et betændt spørgsmål der måske venter forude, er det om sproget, som da også Lindblad forholder sig en smule vagt til. Samfundssyn, værn mod ydre fjender og så netop det skandinaviske sprogfællesskab, har optrådt som selve kernen i idéen om Norden og nordisk samling. Måske man i både dette og andre spørgsmål håber, at “ekspertgrupperne” udreder og svarer det man inderst inde håber?
Vi kan ihvertfald konstatere, at netværket eksisterer, nye mennesker har lært hinanden at kende og at mødet har fået en del presseomtale. Det i sig selv kan have en stimulerende effekt både her og nu og fremover. Det vil også fungere som opfølgning på en række andre aktuelle aktiviteter, man kan sige, at der smedes mens jernet er varmt.
Men netværket er ikke de eneste der er på banen, blandt meget andet kan nævnes norske Foreningen Nordens mere offensive holdning (som Johan Lindblad da også nævner), dannelsen af det tværnordiske parti Demokratisk Norden og Gunnar Wetterbergs skriverier.
Tidligere aktiviteter
Omkring og lige efter årtusindeskiftet, var Foreningerne Nordens Ungdom ret aktive og enkelte af deres medlemmer arbejdede aktivt for at gå videre, det uformelle netværk ”Forum Norden” arrangerede temaseminarer, i 2001 stiftedes Foreningen Nordisk Vision, ved euro-afstemningen i Sverige i 2003 optrådte gruppen ”Den skandinaviske Kronealliance”, i 2004 anordnede nordiske EU-modstandere store meningsmålinger, i 2014 forskellige grupper af Norden-entusiaster og ind midt derimellem Nordisk Råd.
I 1970ernes Danmark oplevedes dannelsen af Nordisk Folkeparti i kølvandet på den splittende EU-debat i forbindelse med folkeafstemningen i 1972. Foreningerne Frit Norden eksisterer endnu, magasinet Nordisk Netværk ikke, men Nordisk Folkerigsdag fra 1990 og frem gør og arrangeres fortsat.
En af de vigtigste forskelle i forhold til disse bevægelser er, at man her hefter indhold på Norden, ala folkestyre, nedrustning, miljø, ligestilling, social tryghed med videre og i forlængelse af dette afviser EU. Om de enkelte i personkredsen hæger om nationalstaten, betegner sig som internationalister eller støtter udvidet nordisk samarbejde eller ligefrem en føderation, er yderst individuelt. Et typisk svar vil være, at man enten er imod enhver form for unionsdannelse (i lighed med mange nordmænd) eller at man ønsker et nordisk statsforbund (konføderation).
Det der måske kan føles som noget særligt for dagens ”Øresundsføderalister” er, at de geografisk er placeret samme sted som 1800-tallets såkaldte ”studenterskandinavister”. Disse sidste blev ofte affærdiget som sværmere og romantikere, men selvom skandinavismen led et knæk ved Danmarks nederlag i krigen i 1864, døde den netop ikke ud. Først kom den skandinaviske møntunion i 1873, så kom lovgivningssamarbejdet i 1880erne, tre-kongermødet ved første verdenskrigs udbrud, det mellemparlamentariske råd, Foreningerne Norden og venskabsbyer og så fremdeles.
Jakob Buhl
jakob.buhl(a)yggdrasil.fi
Taggar: förbundsstaten Norden > förbundstatsfrågan > Johan Lindblad > Nordiske føderalister mødes i Malmö