Fremtrædende dansk dagbladsskribent: mere Norden, tak!
Publicerat 13 januari, 2014
Under overskriften ”Så er det nu, Norden skal vågne op. Drop sløvsindet – investér i fælles forskning, infrastruktur, kultur, diplomati”, skriver Anders Jerichow i dagbladet Politiken om nordiske visioner, realiteter og nødvendighed. Det gør han med indignation og flere konkrete og yderst aktuelle forslag!
Blandt meget andet, er Anders Jerichow debattør og siden 2002 udenrigspolitisk kommentator ved dagbladet Politiken., hvor han siden også er blevet kronikredaktør og lederskribent. Det betragtes normalt som ret prestigefyldt, at få trykt en kronik i Politiken. Blandt hans andre meritter bør også nævnes, at han siden 2007 har været medlem af Det udenrigspolitiske Selskab og at han siden 2002 har været formand for dansk PEN.
Læs hans indlæg her: Jerichow om Norden.
Jerichow konstaterer, at vi jo ude i verden er stolte af at være nordiske og at Norden har et af de mest socialt og uddannelsesmæssigt velafbalancerede samfund og med den største sammenhængskraft. Læs også her.
Derfor mener ham, at vi herhjemme ikke bare bør tage Norden som en selvfølge, men at Norden skal tages alvorligt.
Med Arktis som udgangspunkt mener han således, at der må fælles investeringer til i beredskab, udvinding af olie og mineraler og at Norden må gå sammen, når der skal investeres i flåden og i fly.
I forlængelse deraf mener han også, at Norden bør samarbejde om de nye muligheder minedrift i Grønland og isfrie farvande giver.
Han har ligefrem tidligere slået til lyd for førstnævnte i denne artikel Grønland hører hjemme i Norden – ikke i Kinas kjoleskørter.
Ligesom også andre har været inde på, ønsker han hurtigere togtrafik mellem Oslo, Göteborg, København og Stockholm samt togtunnel mellem Helsingør og Helsingborg og at der skal være mere, og ikke mindre, SAS. Han nævner ikke kun Skandinavien i den forbindelse, men ønsker flere investeringer i trafik til alle nordiske lande ”fra Grønland i vest til Finland i øst”, som han skriver.
Han skriver om etablering af nordiske universiteter og nordiske huse ude i verden, nævner forskning i bl.a. boligudvikling og vedvarende energi, men også en udfordring i, at der stadig er for mange i Norden der holdes uden for fællesskabet og arbejdsmarkedet.
Særligt i forbindelse med ønsket om at etablere nordiske kulturhuse ude i verden, kommer hans irritation til udtryk ”Kun den nordiske dårligdom sløvsind kan forklare, at det ikke allerede finder sted” og han spørger retorisk: ”Ville vi trække hinanden ned eller trække hinanden op?” og svarer selv ”Op, for søren, hvor svært kan det være!” (redaktionens fremhævelser).
I forlængelse af efterlysningen af, at de nordiske regeringer finansierer en fællesnordisk TV-kanal ”så vi også stimulerer os selv og vores børn med nordiske input i konkurrence med alt det andet internationale”, skriver han bl.a.:
” … Det er ikke bare historisk pinligt, men også dumt, at vi ikke udnytter, at vi næsten forstår hinanden. Vi er stadig hinandens nærmeste – og hinandens nærmeste markeder, alt imens vi sylter forståelsen af hinandens historie, kultur og sprog til fordel for at lære udmærkede, men fjernere sprog og samfund. Det er ikke et enten-eller, men et både-og”. (Redaktionens fremhævelse).
Han vil have nordisk sprog og kultur tilbage i folkeskolen, gymnasiet og erhvervsuddannelser og ønsker at stimulere studieudveksling og praktikpladser på tværs af grænserne. Det kalder han en investering i fremtiden.
Endelig efterlyser han mere gang i samarbejdet mellem de nordiske udenrigstjenester og især mere ambassadesamarbejde og gentager: ”Intet andet end fantasiløshed og sløvsind – der var den igen – kan forklare, at vi hellere vil have færre ambassader end fælles ambassader”.
Vi må håbe og ønske, at Jerichows ord kan være med til at skubbe i den rigtige retning. Enkelte af hans forslag, f.eks. vedr. Grønland, vil givetvis kunne vække debat, men da hellere det end bare at lade stå til. Det skal jo afklares under alle omstændigheder på den ene, anden eller tredje måde. Det er også godt, at han rusker lidt op i tingene, for mange ting er simpelthen nødvendige at gennemføre i fællesskab og sådan noget som en øget markering i skoler og på ungdomsuddannelser vil være en af forudsætningerne for, at de andre initiativer vil kunne fungere fremover og det vil stille os stærkere.
Jerichow slutter sit indlæg med: ”Norden er ikke kun en gammel idé. Det er især en god idé”.
Jakob Buhl
Lignende indlæg på Yggdrasil.fi:
Interview med Gunnar Wetterberg.
Gæsteindlæg ved Lene Andersens (hvis bog vi senere anmelder her på siden).
Taggar: ambassader > Grønland > Jerichow > kulturhuse > Politiken