Besøger Obama Norden? Bør Norden optræde samlet?
Publicerat 13 augusti, 2013
Besøger Obama Norden samlet? Bør Norden optræde samlet?
Der verserer rygter om, at den amerikanske præsident besøger de nordiske og baltiske statsministre. Men de kan endnu ikke bekræftes, udover at besøget i den svenske hovedstad ligger fast.
Ifølge finske YLE http://svenska.yle.fi/artikel/2013/08/08/ingen-bekraftelse-pa-nordisk-obamatraff skulle Estlands statsminister Toomas Hendrik Ilves have skrevet på twitter, at Obama mødes med de baltiske statsministre i slutningen af august og ugen efter tager til Sverige. Danske Jyllandsposten http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5797141/medier-nordiske-statsministre-moedes-med-obama/ refererer derimod, at Estland skulle have fået en invitation til at tage til Stockholm, når Obama kommer der 4. og 5. september. Også Danmarks, Islands, Finlands og Norges statsministre skulle være indbudt. Men bekræftelsen lader foreløbigt vente på sig
http://www.dn.se/nyheter/politik/nordiskt-toppmote-annu-inte-bekraftat/
I Norge verserer det også http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/–Obama-planlegger-nordisk-toppmote-i-Sverige-7273929.html og der såvel som i Sverige http://www.sydsvenskan.se/varlden/sju-fragor-och-svar/ spekuleres der i, hvilke punkter der vil blive taget op på mødet. Et møde med den svenske statsminister og måske altså også med den norske, islandske, danske og finske. Tillige måske også med den estiske. Der forlyder endnu ikke noget om Letland og Litauen eller om Estland måske inviteres til to møder? Et i baltisk regi og et i nordisk regi.
Dette ville i sig selv i givet fald være en interessant ny udvikling.
I Sydsvenskan har man spurgt Professor ved Försvarshögskolan Jan Hallenberg: ”Det verkar finnas planer på ett nordiskt-baltiskt toppmöte när Obama är i Stockholm, vad kan det innebära?” og på det har han svaret:
”– Det skulle vara en manifestering av USA:s säkerhetspolitiska roll i Europa och Norden, som en garanti till Baltikum om Ryssland trycker på militärt eller politiskt.”
Meget aktuelt set i lyset af tvisterne mellem USA og Rusland samt russiske militærøvelser tidligere på året. Andre punkter, der ifølge de to aviser kan komme op, er bl.a. klima, energi, sikkerhedspolitik og frihandelsaftalen mellem EU og USA, her i et kritisk lys http://arbejderen.dk/udland/monopolerne-f%C3%A5r-magten-med-en-frihandelsaftale og http://modkraft.dk/blog/henrik-bang-andersen/eu-usa-kapl-b-mod-bunden-af-atlanten , mens det ikke vurderes, at de forskellige overvågningssager, Snowden med videre, vil spille en rolle.
Rygterne om et muligt amerikansk-nordisk (amerikansk-nordisk-estisk eller amerikansk-nordisk-baltisk) topmøde, har ikke vakt særligt meget opmærksomhed i Danmark, som både er et aktivt medlem af NATO og som har – i lighed med Norge – et nært forhold til USA (og Storbritannien). Den lader til at afføde mere omtale i Sverige, hvor et svensk-amerikansk møde under alle omstændigheder skal finde sted, i Finland, der er nabo til Rusland, og i lille Estland, der også er nabo til Rusland.
Set fra et nordisk perspektiv, må signalværdien være betydelig, hvis Obama mødes med alle fem nordiske statsministre på én gang i Stockholm. Der kan dels være et signal om Obamas positive syn på Norden, dels – som antydet i Sydsvenskan – et signal til Rusland. Men det kan naturligvis også spille ind, at Obama vil sondere terrænet for at finde allierede blandt de nordiske stater i forhold til dels NATO, dels EU.
Det er så spørgsmålet, om det også vil afspejle sig i den nationale debat i f.eks. Danmark. Om mon denne eventuelle reklamefordel for Norden vil blive udnyttet? Blandt danske politikere er fokus primært rettet mod enten EU eller USA, men Norden kan blive aktuelt i forhold til det arktiske og det nordatlantiske samt i forhold til presserende besparelser.
Bør så Norden også optræde samlet i forhold til f.eks. Rusland eller Kina? Bør f.eks. Finland ved officielt besøg fra Rusland invitere de fire andre nordiske stater? Finland har en særlig viden om Rusland, som vil være landets særlige styrke i sådan en sammenhæng, men som også kan risikere at blive underspillet, hvis fire andre sidder med ved bordet. Vender vi den om, er det næppe i Ruslands interesse. Rusland har tidligere i historien optrådt skeptisk i forhold til samlet nordisk optræden og ville måske foretrække en ”del og hersk”-strategi?
Imidlertid er der uendeligt mange fordele ved en generel fælles nordisk optræden på den internationale scene. Indenrigspolitisk vil det efterhånden blive sværere og sværere for pressen at ignorere og det vil kunne sætte Norden yderligere i fokus og øge prestigen ved at beskæftige sig med nordiske spørgsmål.
For den supermagt, stormagt eller internationale organisation Norden i givet fald mødes med, vil det også være interessant, at Norden samlet set kunne være medlem af G20 og dækker et stort geografisk område. Danmark. Finland og Sverige er medlemmer af EU, men lidt på hver sin måde. Danmark, Norge og Island er medlemmer af NATO. Finland og Sverige driver deres forsvarspolitik på hver sin måde. I Norden kender man hinanden. Tilsammen giver det, kløgtigt udnyttet med netværk og måske en vis koordination, en stor mulighed for at øve indflydelse internationalt. Fem stemmer (röster) i FN. De nordiske EU-lande kan forsøge at påvirke EU. Lykkes det ikke, kan de nordiske lande udenfor EU gøre deres indflydelse gældende internationalt, så den nordiske stemme alligevel bliver fremført. Det har tidligere været tilfældet f.eks. i forhold til Basel-konventionen.
Norden fisker halvdelen af Europas fisk, Norden producerer en tredjedel af verdens papir, sidder på en kolossal andel af verdens sø-transport (især Danmark og Norge, der har været nævnt tal op til 10 % hver afhængig af udregningsmetode), Danmark og Finland (især) har mange niche-produktioner (f.eks. design, vindmøller, medicin, juletræer, elektronik), Sverige har de store firmaer, tilsammen har Norden store naturressourcer, højt uddannelsesniveau, højt niveau for demokratisk deltagelse og social sikkerhed. Det er ting vi kan sætte over styr, hvis vi ikke passer på, men det er også ting der kan bringes i fokus ved fælles optræden.
I relativ ubemærkethed, har der i snart fire år været et særligt topmøde med deltagelse af Storbritannien, Sverige, Danmark, Finland, Norge, Litauen, Letland, Estland og Island. Lande med forskellig tilknytning til EU, euro-zonen, EFTA og NATO og med forskellige politiske strategier hvad angår indretningen af samfundet. Forbereder man sig ubevidst på ændringer eller krise i EU eller ændringer i NATO?
Hvad mener du, bør vi have flere fælles møder?
Diskuter gerne sagen på Yggdrasils egen facebook-gruppe. Der kan du også tilføje lænker, som du finder relevante.
Jakob Buhl
Taggar: EFTA; FN > EU > Norden > Rusland > USA