Alternative nordiske møder løber af stabelen
Publicerat 23 juli, 2013
Alternative nordiske foreninger.
I de nærmeste uger afholder to forskellige alternative nordiske foreninger deres møder og her møder man to forskellige tilgange til Norden, som dog også har utallige lighedspunkter. Foreningerne Frit Norden afholder ”Nordisk Folkerigsdag” og Foreningen Nordisk Vision ”genopstartsmøde”.
Foreningerne adskiller sig ved enten aktivt at tale for en pro-skandinavisk linje i en form for statsdannelse eller ved at ønske frigørelse fra EU, mellemstatsligt samarbejde og at føre en pro-aktiv linje for en stærk nordisk profil på bl.a. miljøområdet, social – og arbejdsmarkedsområdet og indenfor konfliktforebyggelse. Begge retninger arbejder på folkestyrets grundlag og afviser racisme og diskrimination. Begge retninger har rødder i det traditionelle Foreningerne Norden, men har valgt at stå udenfor for at kunne følge hhv. en mere skandinavistisk linje og en mere EU-skeptisk linje.
I lyset af EU-debatten i 70ernes Danmark og Norge opstod i Danmark, men dækkende hele Norden, Foreningen Frit Norden i protest imod, at Foreningen Norden accepterede EU-medlemskabet. Foreningen der længe teknisk set kun var en, har i dag nationale afdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Mere kan læses på www.fritnorden.dk og www.frittnorden.no Foreningen havde tilknytning til den nordiske folkehøjskolebevægelse (rörelse) og især den af Poul Engberg og Jørgen Bukdahl definerede ”nynordisme”*der opfattede sig selv som værende i opposition mod skandinavismen. Man så et nært, men frivilligt nordisk samvirke, mellem selvstændige nationer og så Norges, Finlands, Islands, Færøernes, Grønlands, Ålands og samernes frigørelse som et nødvendigt skridt på vej mod et nordisk fællesskab. Således måtte man nødvendigvis også afvise EU og andre unioner og man blev gennem årene en integreret del af den danske Folkebevægelsen mod EU.
I dag er der dog også medlemmer af Foreningerne Frit Norden, som ikke afviser et mere vidtgående nordisk samarbejde på udvalgte områder selvom det eventuelt skulle få et overstatslig skær som f.eks. en skandinavisk krone. De har valgt en mere nordisk profil frem for en national, da de anser denne for mere realistisk, hvis man vil undgå mere overstatslighed på EU-niveau.
Foreningen har gennem årene både drevet bogforlag, udgivet tidsskriftet Frit Norden, http://www.fritnorden.dk/indhold.html og arrangeret rejser og møder. Særlig meget energi går i dag med at arrangere de nordiske folkerigsdage, der ikke fra begyndelsen var set som udelukkende et Frit Norden-arrangement, og som især skulle samle græsrødder indenfor områder som alternativ energi, miljø, tredje verden, konfliktforebyggelse og nordisk samarbejde.
Mange år senere blev så Foreningen Nordisk Vision dannet på møder i Oslo, Kalmar og Ballerup i løbet af 2001. Forud for dannelsen eksisterede netværket Forum Norden, som aktivt arrangerede nordiske seminarer om mere praktiskbetonede emner som for eksempel medier og grænsehindringer. Foreningen Nordisk Vision blev især en internetaktivitet, www.nordiskvision.org og senere facebook, men indgik også i samarbejder som f.eks. en storstilet skandinavisk opinionsanalyse i 2004 (Nordisk Vision nævnes først et stykke nede i Word-dokumentet): http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/article/flertal-for-et-folkeligt-nordisk og på foreningens egen hjemmeside beskrevet således, http://www.nordiskvision.org/index.phpoption=com_content&view=article&id=27&Itemid=29
Andre aktiviteter var tilstedeværelse i forbindelse med Nordisk Råds sessioner (hvilket dog også Foreningerne Frit Norden var i en periode) og en spørgeskemaundersøgelse blandt svenske og norske parlamentarikere, men også mere sociale og symbolske sammenkomster. Foreningen anvender formelt ”unionsfanen”: rødt kors på gul bund http://www.nordiskvision.org/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=2 og går ind for et formelt forenet, men stærkt decentraliseret, Norden og udvidet brug af folkeafstemninger. Schweiz fremstår i vidt omfang som er forbillede.
Foreningens EU-politik fremstår på den ikke nyligt opdaterede hjemmeside således:
Deltagande i allt internationellt samarbete måste ske i överensstämmelse med folkviljan och det förenade Nordens konstitutionella krav. Detta innebär exempelvis att ett medlemskap i den Europeiska Unionen (EU) är oförenligt med det nordiska folkets självbestämmanderätt och möjlighet att delta i den demokratiska beslutsprocessen. Alla internationella avtal och överenskommelser måste ha fullt folkligt stöd och kan bara upphävas eller ändras med brett folkligt stöd. Nordens förhållande till EU blir således av uteslutande bilateral karaktär, exempelvis vad gäller handel, miljöfrågor, mobilitet etc.
På Wikipedia er formuleringen mere moderat:
Nordisk Vision opfatter principielt EU som et politisk spørgsmål, som man ikke direkte skal tage stilling til, men EU giver visse problemer for et forenet Norden. Foreningen ser helst, at et forenet, men suverænt Norden indgår i et frivilligt europæisk samarbejde. Man modsætter sig derimod et føderalt EU, hvis det svækker Nordens suverænitet. Mange af foreningens medlemmer er EU-kritiske eller EU-modstandere.
Da unionsopløsningen mellem Norge og Sverige blev markeret i 2005 var Nordisk Vision også på banen med debat. Her ses en ideologisk forskel fra Foreningerne Frit Norden, som har hyldet det selvstændige Norge.
I de senere år har Foreningen Nordisk Vision ikke været så aktiv og man afholder derfor i denne uge fra den 25. august et ”revitaliseringsmøde” eller et ”genopstartsmøde” i Västra Götaland i Sverige.
Foreningen Nordisk Vision adskiller sig også fra f.eks. den meget praktisk betonede og meget realistiske ”Stoltenberg-rapporten” ved et aktivt mere idémæssigt tilvalg af Norden, mens synet på Gunnar Wetterberg og hans visioner er divergerende fra aktivt opbakkende til skeptisk.
Ligesom i forbindelse med Frit Nordens dannelse i begyndelsen af 1970erne, kom også Foreningen Nordisk Visions stiftere med en baggrund i Foreningerne Norden og dens ungdomsafdelinger.
I næste uge, fra den 1. august til den 4. august, afholdes så Nordisk Folkerigsdag i Morokulien i Eda kommune i Värmland ikke langt fra den norsk-svenske grænse.
Blandt årets emner, er foredrag om ARKO – et regionalt grænseoverskridende svensk-norsk samarbejde, om en ny økonomi med større hensyntagen til mennesker og natur, om fremtidens fødevarer i Østersøområdet med fokus på økologi, om aktiviteterne på ”Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi” i Thy, Danmark samt om kommunalt arbejde for energisatsninger, nyt fra Færøerne og Grønland og et oplæg fra Bengt Lindroth under titlen ”Härlig är Norden” om hans debatbog af samme navn.
Programmet kan læses her: http://www.fritnorden.dk/NF2013/program2013.pdf og her kan ses en oversigt over samtlige nordiske folkerigsdage gennem årene og i samtlige nordiske lande på nær Grønland: http://www.fritnorden.dk/NFR.html
På redaktionen på Yggdrasil.fi vil vi med interesse følge resultatet af begge møder.
Analyse:
Et bud på, hvorfor disse organisationer eksisterer side om side med Foreningerne Norden, kan være flere. I begyndelsen af 1970erne havde netop NORDEK-forhandlingerne under stor mediebevågenhed foregået og selvom de kuldsejlede, førte de blandt meget andet til dannelse af Nordisk Ministerråd og den nordiske investeringsbank. Men tankerne om et stort nordisk projekt var meget levende – også set på baggrund af 60ernes Helsingfors-aftale og 50ernes dannelse af Nordisk Råd med alt, hvad deraf fulgte som pasunion og litteraturpris.Tiden var også præget af kold krig, befrielsesbevægelser i den tredje verden, begyndende miljødebat og lignende. Norden indtog, både folkeligt og officielt og ikke mindst i FN, en stærk position i håbet om en bedre verden midt i en bipolar atomkrigstrussel. Trods Nordens meget forskellige sikkerhedspolitiske tilhørsforhold, var den markante nordiske profil i FN mulig Et EU-medlemskab blev af mange i både Danmark og Norge set som et smerteligt tilbageskridt (desuden var også besættelsen tættere på i tid) i dette arbejde, så det kan ikke undre, at dette skisma opstod mellem grupper af idealistiske nordister og toppen i Foreningerne Norden tæt på både politikere og det officielle nordiske samarbejde. Forskellige positioner og forskelligt fokus førte til forskellige valg og forskellige analyser af betydningen for den nordiske arbejdsmarkedsmodel og velfærdssamfund gjorde det samme.
Foreningerne Norden favnede bredere og forvaltede mange offentlige midler og man bider jo ikke den hånd der fodrer en. Dette var både styrken og svagheden på én og samme tid. Kun få gik med i Foreningen Frit Norden, flere var formodentlig derimod disse der afholdt sig fra et medlemskab af Foreningen Norden, som jo også hele tiden blandt medlemmerne har haft både meget moderate nordister, der kun (bare) tillod kulturelt samarbejde og samtidigt erklærede EU-føderalister, som ikke så ”de to stole” som uforenelige. Følgelig skulle denne forening favne ret bredt.
Foreningen Frit Norden var gennem mange år det nordiske islæt i danske Folkebevægelsen mod EU (som i en periode sad på hver fjerde danske stol i EU-parlamentet). Sidstnævnte har i parentes bemærket i dag et formaliseret samarbejde med søsterorganisationerne i Norge, Island, Finland og Sverige.
I en globaliseret verden med et stort medieudbud, mange års konstant fokus på EU mere end andre internationale organisationer og måske i almindelighed et identitetstab, kan meget vel en grobund for et initiativ som Foreningen Nordisk Vision være opstået. For eksempel kan ønsket om at anvende flaget med det røde kors på gul bund, være en symbolsk markering af en træthed i forhold til ”EU i politikken og USA i kulturen”. I 1990erne og efter årtusindeskiftet kunne en del af
denne tendens også ses på musikfronten i form af fremkomsten af grupper som ”Sorten Muld”, ”Garmerna”, ”Gjallarhorn”, ”Hedningarne”, ”Týr” og noget af musikken hos Jan Garbarek, ”Sleipnir”, ”Little Northern Voices” og mange andre musikgrupper over hele Norden. Meget forskellige genrer – rock, jazz, techno, folkemusik osv. – men alle inspireret af nordiske folkeviser.
Sidenhen kan fremkomsten af utallige nordiske facebook-grupper og facebook-sider illustrere samme tendens. Samtidig har usikkerheden i euro-zonen såvel som EU’s udvidelse banet vejen for, at det er blevet mere legitimt dels at kritisere, dels at lægge øget vægt på regionale samarbejdsfora.
I behovet for mere markant at markere sådan en identitetstilhørighed og ønsket om et tydeligere Norden i den politiske debat, har Foreningerne Norden ikke virket markante nok for alle og Foreningerne Frit Norden har været for optagne af EU-spørgsmålet. Ønsket om at få mere Norden på banen udelukker dog ikke dobbeltmedlemskaber, har det vist sig. De partipolitiske ståsteder, der vurderes som nærmest ”centrum-venstre” synes at være almindelige i begge organisationer, men fokus er forskelligt.
Emnet nordisk identitet har vi tidligere beskæftiget os med her på siden: http://www.yggdrasil.fi/2012/04/undersokning-visar-att-den-nordiska-identiteten-ar-stark/
Jakob Buhl
*Vigtige skrifter i denne forbindelse, er bl.a. N.F.S. Grundtvigs søn, Svend Grundtvigs, debatbog fra 1845 ”Dansken paa Færøerne – Sidestykke til Tysken i Slesvig” som polemiserer mod indførelsen af ”tvangsdansk” på Færøerne samtidigt med samme danske harmes over tyskens fremmarch i Slesvig eller Sønderjylland. Et nyere skrift er højskolemanden Poul Engbergs ”Frihed og fællesskab” fra 1981, som dog i et vist omfang bygger på sammes ”Nordens Folkehøjskoler” fra 1948.
Taggar: alternativer > EU-modstand > Frit Norden > Fritt Norden > Græsrødder > møder > NGO > Nordisk Folkerigsdag > Nordisk Vision > nordisme > skandinavisme